Start

Seneste Nyt

Baunebo Limousine

 

6. november 2016

 

Store vejedag

Vi havde 8 dyr, som skulle vejes 200-dages vægt, samtidigt blev de taget fra deres mødre.

Specielt de 2 kvier Majoriqe og Mirabelle har gjort det rigtig godt og ligger et godt sykke over racens gennemsnit som PT er på 282 kg for kvier.

Baunebo Midun (Kvie)

200 dage

275 kg

Baunebo Majoriqe (kvie)

200 dage

318 kg

Baunebo Mini (kvie)

200 dage

176 kg

Baunebo Mirabelle (Kvie)

200 dage

335 kg

Baunebo Moon (tyr)

200 dage

299 kg

Baunebo Monse (tyr)

200 dage

307 kg

Baunebo Max (tyr)

200 dage

307 kg

Baunebo Major (tyr)

200 dage

319 kg

6. november 2016

 

Baunebo Laurus blev solgt på auktion til Michale Schioldann, Vorså i Vendsyssel. Tillykke med ham!

Michael fortælle, at han skal gå i en fold helt ud til Kattegat - det lyder da godt!

 

5. november 2016

 

Baunebo Laurus er blevet udtaget til at komme på Dansk Limousine Forenings on-line auktion og dermed godkendt af avlsudvalget til avlstyr i besætning.

 

 

Auktion slutter søndag 6. november kl 20. SE HER

 

"..Ungtyren Laurus er et godt bud på en foldtyr, hvis du vil have gode franske gener ind i din besætning. Tyren er høj og har et godt eksteriør og har opnået et højt forsøgstal for kødareal" Citat, www.danslimousine.dk

 

22. august 2016

 

Gå ind på besætningen og se de seneste kalve - flere interessante iblandt. Her f.eks. 2 kønne og nysgerrige kviekalve, Majoriqe og Mirabelle, begge efter Echec.

30. juli 2016

 

Vi forsøger at gøre Hannibal klar, så vi kan udstille ham på kødkvægsskuet i Herning til december. Han skal fodres op fra nu af, for at komme i den rette fodringsstand. Måske skulle man tage lidt mere med..?

1. Juli 2016

 

Tyrekalven Baunebo Laurus er indsat på Ålestrup avlsstation, hvor han klarer sig rigtig godt. Han er færdig midt i september og vi glæder os til at se de færdige tal.

30. September 2015

 

Den gode tyr, Jyderups Hannibal P, som bla har demonstreret sine avlsevner på Roskilde dyrskue, hvor hans afkom løb med næsten alle præmierne, er sat ind i vores besætning i dag. Vi glæder os rigtig meget til mange flotte, pollede dyr efter ham.

Han er efter Clovis som far og Birkely Endiable som mor. Avler Torben Mortensen, Jyderup.

Jyderup s Hannibal P

29. september 2015

 

Baunebo Leo P er blevet afhentet for at indgå i afprøvning på Ålestrup Avlsstation. Vi håber det bedste.

20. september 2015

 

Dejligt at kunne fortælle, at Slifssø Fennikel har fået en tyrekalv efter Dieunordic. Han er meget fin i staturen. Baunebo Laurus er navnet. alle Fennikels kalve skal iflg. tradition fra Fennikels avler, hedde noget med krydderurter - så navnet skal lede tanken hen på laurbærblad, selvføgelig.

I sidste måned mistede vi desværre en kalv. Den var svag ved fødslen og døde 2 dage gammel. En ulykke kommer sjældent alene og en kvie som skulle kælve nu, viste sig ikke at være drægtig med den, som vi havde insemineret med. Til gengæld var hun blevet løbet med vores egen tyr, Baunebo Komet, og kælver til foråret.

Baunebo Komet blev lukket til nogle køer og kvier efter Roskilde dyrskue og det har han klaret fint. Vi har fået konstateret 3 drægtigheder efter ham.

 

25. juli 2015

 

Siden sidste opdatering har vi være på Roskilde dyrskue med Komet, Josefine og Kamille. De fik midterplaceringer. Kamille fik 23 point og de andre to fik 22 point. Det var den rene fornøjelse at have de tre med - de opførte sig eksemplarisk! Så fløjpladserne håber vi på til næste år. Stor respekt til de gode dyr, der vandt! Afkom efter Jyderups Hannibal tog virkelig kegler i år!

 

Interesserede kan se billeder fra dyrskuet i fotoalbummet.

 

Det har været en udfordring at få insemineret dette forår/sommer. Det har været svært at finde brunsttidspunktet og nogle af dyrene har også aborteret efter at de har været konstateret drægtige. Men NU er alle insemineret og vi krydser finger for, at de holder. Se hvilke tyre, vi har brugt under "besætningen"

 

En kviekalv efter Voilier kom 29. maj - en rigtig charmerende lille en. Hun gør sig allerede bemærket og ser super godt ud - hun kan helt sikkert blive een, der skal vises frem på skue.

15. april 2015

 

Nu kører vi på med flere Echec'er. Vi har igen set godt afkom efter ham i Frankrig og håber vi kan fremdrive noget godt avlsmaterale her hos os. I går fik vi insemineret 2 køer med ham - den ene dog en omløbning. Desuden fik vi konstateret en kvie drægtig ved Østergård Flamme.

 

I øvrigt har vi fået en tilflytter. Tyrekalven Krabat P er lidt alene i sin aldersgruppe, så derfor har vi købt en kalv af vores nabo, Dan, som også har limousine. En pollet kalv efter Risvang P Goliath.

 

Kalvene her i foråret tegner fint. Volier-kalven fra januar har dog haft problemer med forben - og vi har haft dyrlæge, som mente det var en ledinfektion. Nu går det heldigvis meget bedre, så vi håber, hun vokser sig helt fra det.

Vi fik en Echec kviekalv i februar, som tegner rigtig godt - og så er hun pollet! Og endnu en pollet tyrekalv er kommet - efter Akkedal Hero PP.

 

Vores tyrekalv Krabat, som vi troede var efter Urville har skiftet far. Ved en forældreskabsbestemmelse viste det sig at der har være grebet forkert i sædspanden, så hans rigtige far er Ryde Uranos. Så er han til gengæld pollet.

 

13. april 2015

 

Vi har haft besøg af kåringsdommer, som kårede de 4 køer, som ikke havde været kåret før, og een ko fik vi kåret om, fordi vi syntes hun havde udviklet sig siden den gang hun blev kåret med de 81 (80 er gennemsnit) Hun blev kåret med 84 i stedet, så det var da bedre.

Kåring 12/4-15:

 

 

 

Krop

Muskel

Lem-mer

Helhed

66591-00109

81

86

83

84

66591-00129

82

80

82

82

66591-

00130

81

88

84

86

66591-00138

83

81

87

84

66591-00139

83

85

85

85

21. januar 2015

 

De seneste insemineringer har været med Østergård Flamme. Vi har insemineret en ko, Fallulah, og en kvie, Baunebo Josefine med ham.

og YES! Sliffsø Fennikel er konstateret drægtig. Hun er løbet med en spændende fransk tyr, Dieunordice.

14. januar 2015

 

Vejedag! Som aktiv avlsbesætning skal alle dyr vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dages alder. Hos os kræver det, at dyrene er I stand til at gå I grime ind i vægten. Så det kan godt kræve sin "mand" med 1-års utrænede kvier og unge tyre. Men det er en god træning!

I dag fik vi vejet 3 kvier og 2 tyre:

 

Baunebo Javid

Kvie

Årsvægt

423 kg

Baunebo Ida

Kvie

Årsvægt

446 kg

Baunebo Inafifty. kvie

Årsvægt

389 kg

Baunebo Kosmos, tyr

200 dgs vægt

289 kg

Baunebo Komet, tyr

200 dgs vægt

317 kg

11. januar 2015

 

En flot kviekalv kom til verden. Hun er efter den franske insemineringstyr, Volier. Moderen er en Såhøj Balser-ko, som kælvede den 47 kg tunge kalv på få minutter uden problemer. Desværre er kalven lidt sløv i betrækket, så vi har taget mor og datter ind i deres egen boks og holder godt øje med dem.

18. December 2014

 

Inseminering af koen, som skød livet ud sidst - efter mange overvejelser har vi besluttet at lade hende få en chance mere. Hun er et godt dyr og har gode gener avlsmæssigt. Vi inseminerede hende med Echec, som vi blev begejstrede for efter at have set afkom I Frankrig.

 

Samtidigt fik vi drægtighedundersøgt 4 hundyr, som alle blev erklæret drægtige. Så hermed venter vi afkom efter Dieunordic, Echec, Echec og Flamme.

22. November 2014

 

Inseminering. Vi har taget sæd hjem efter Dieunordic og har insemineret Fennikel - så krydser vi fingrer og håber et super godt afkom!

Desuden har vi insemineret med Flamme, Atle og Echec i denne periode.

7. November 2014

 

En af vores køer efter Såhøj Balser har kælvet med en stor, flot tyr med vældig livskraft, en Urville-tyr på hele 52 kg. Det kalrede hun bare uden besvær. Tyre kom selvfølgelig til at hedde Baunebo Krabat

Limousiner i besætningen

 

Besætningen består af 8-11 moderdyr med afkom. Racen er Limousine, som stammer fra Frankrig og trives i landets magre, kupperede teræner. Limousine er den mest udbredte kødrace I Danmark - det skyldes racens gode egenskalber for tilvækst med lavt foderforbrug og lette kælvninger.

 

Besætningen er opført med de aktuelle dyr og tilhørende stamtavler.

Gå til besætningen

30. juni 2014

 

Baunebo Gry blev nu insemineret. Hun har gået meget stille med dørene med sin brunst, så nu håber vi på held i sprøjten! Den udkårne tyr blev Akkedal Hero PP, Dansk Limousine Forenings nye ungtyr. Så vi burde kunne se frem til et pollet afkom.

 

6. oktober 2014

 

En nem kælvning og een af de mere udfordrende. 426 fik en Bavardage-kvie på 46 kg - det gik rigtig fint. Navnet blev Baunebo Kamelia. 2 dage senere skulle vores kvie nr 138, Herculienne, kælve efter en tyr, som hedder Vetiver - og som skulle være egnet til kvier. Hun fik en kviekalv på 50 kg og kælvte uden hjælp, men bagefter skød hun livmoderen ud og vi måtte have dyrlægen på besøg. Men det blev fixet, og ko og kalv har det fint nu. Kalven fik navnet baunebo Karoline, Nu skal vi bare bestemme os til, om det er værd at avle videre på et hundyr, som kan risikere at skyde "livet" ud..

14. juni 2014

 

Baunebo Dixie og Cara er begge konstateret drægtige ved Echec. En Fransk importtyr, som vi forventer skulle give noget størrelse.

2. juni 2014

 

Hjemme igen efter endnu et godt dyrskue i Roskilde. Vi havde 2 unge kvier med i år. Baunebo Josefine og Baunebo Idun. De fik hhv. 23 og 22 point. Ingen fløjpladser i år. Til gengæld et rigtig hyggeligt skue og dyrene opførte sig fortrinligt. Vi tager revance næste år!

3. September 2014

 

Så kom Bavardage-kalven. En fin kvie på 40 kg - bare sådan. Så kan vi roligt tage afsted til det Franske Nationaleskue i Limouse!

1. juni 2014

 

Nr 2 kalv i besætningen efter Engkjær Get It er kommet til verden. Esperanza fik en flot tyrekalv mens vi var på Roskilde dyrskue. Fødslen gik let og problemfrit. Sådan skal det være. Baunebo Komet - et ambitiøst navn, som forhåbentlig skal vise sig at være berettiget.

31. august 2014

 

Vi venter endnu en kalv efter Barvadage d. 12 september. Kvien, som skal kælve med den, har i midlertid allerede lagt kraftig an til kælvning. Måske skal hun også kælve 11 dage for tidligt, ligesom den forrige Barvadage kalv, vi fik. Kun godt, hvis hun kælver tidligt, så kalven ikke bliver så stor, nu det er en kvie, der skal kælve. Hun er nu sat i kælveboks - og vi venter. Kvien er efter Urville, så afkommet bliver næsten ren Fransk :-)

 

De seneste insemineringer er Baunebo Esperanza, som fik Løserupgård Gobrendt, og Baunebo Gaja, som fik Volier.

13. maj 2014

 

Vi havde insemineret vores kvie, Baunebo Gaja, med Barvadage, som er en højt estimeret frans importtyr. Måske lidt vovet - og vi var godtnok lidt spændte på, hvordan fødslen skulle gå. Men hun kælvte 11 dage for tidligt ude I folden uden problemer. Resultatet: en fin tyrekalv på 40 kg. Perfekt. Baunebo Kosmos. Det skal blive spændende at følge ham.

14. august 2014

 

Sliffsø Fennikel har fået sin kalv nr 2. Hun er en stor ko, der kan det der med at kælve. Virkelig noget at tragte efter! Hun fik en kviekalv denne gang, så hun kan nu i højere grad få sat sit præg på vores besætning i form af dyr med lidt mere størrelse. Så vi er glade! Kalven vejede 43 kg ved fødslen og kom til at hedde Baunebo Kamille.

 

17. april 2014

 

Drægtighedundersøgelse: Baunebo Herculienne er drægtig ved Vetiver, Boest Coeur er drægtig ved Barvadage, og Fallulah er drægtig ved Urville. Så er det på plads! Cara var ikke drægtig, så op på hasten igen!

26. marts 2014

 

Fiola er blevet insemineret med Voilier, som er een af limousineforeningens franske importtyre.

21. februar 2014

 

Et lille stykke længere med inseminering er vi nået. 2 køer mere er insemineret med Urville.

 

Baunebo Ingeborg, som vi håber at tage med på dyrskue, har opnået en årsvægt på 455 kg - et pænt stykke over gennemsnit. Vi benyttede vejningen til at klare lidt dyrskuetræning, hun tog det pænt, hun har et fint temperament. Så håbet er lysegrønt.

Copyright © All Rights Reserved